Vestergaard og co. kravler over stregen med storsejr
Jannik Vestergaard og Werder Bremen kravlede over nedrykningsstregen med sejren i bundbraget over Stuttgart.
Jannik Vestergaard og Werder Bremen har forstærket håbet om at forblive i den tyske Bundesliga.
Mandag aften vandt Werder bundgyseren mod Stuttgart med 6-2 på hjemmebane og kravlede derved over nedrykningsstregen.
Werder, der lå næstsidst inden kampen, er nu fjerdesidst med 34 point inden de sidste to spillerunder, mens Eintracht Frankfurt og Stuttgart følger efter med hver 33 point. Hannover 96 er allerede rykket ned.
De to nederste pladser udløser direkte nedrykning, mens holdet på tredjesidstepladsen skal spille playoffkampe mod nummer tre fra 2. Bundesliga.
Holdet fra Bremen har nu bragt sig i en position, hvor det selv kan afgøre det. I sidste runde venter der dog endnu en bundgyser, denne gang mod Eintracht Frankfurt på hjemmebane.
Werder kom foran ved Fin Bartels efter ti minutter, inden Daniel Didavi udlignede efter 26 minutter. Et selvmål og Levin Mete Oztunali sørgede siden for, at Werder kunne gå til pausen foran med 3-1.
Stuttgart bragte ny spænding ind i kampen, da Federico Barba otte minutter efter pausen scorede med hælen foran snuden på den lidt passive Jannik Vestergaard.
Ti minutter senere gav Claudio Pizarro ny ro til Bremen-lejren, da han scorede til 4-2.
Stuttgart havde ikke et comeback i sig, og i stedet cementerede Fin Bartels og Anthony Ujah hjemmeholdets sejr i slutfasen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned