Vestergaard og Gladbach skuffer hjemme mod Frankfurt
Den danske landsholdsspiller Jannik Vestergaard spillede hele kampen for Gladbach, der lørdag tabte 0-1 hjemme til Frankfurt. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
/ritzau/Dresling Jens/arkiv
Jannik Vestergaard var med, da Gladbach tabte 0-1 hjemme til Frankfurt. Mainz vandt 3-1 uden Viktor Fischer.
Det endte med et skuffende 0-1-nederlag, da Borussia Mönchengladbach på hjemmebane lørdag tog imod Eintracht Frankfurt i den tyske Bundesliga.
Den danske forsvarsspiller Jannik Vestergaard spillede hele kampen for Gladbach, der nu har fire point efter sæsonens første tre kampe.
Lørdagens sejr var sæsonens første for gæsterne fra Frankfurt.
Jannik Vestergaard var udtaget til det danske landsholds seneste VM-kvalifikationskampe, men kom ikke i spil i sejrene mod Polen og Armenien.
I lørdagens opgør fik han fuld tid. Han kunne dog ikke stille noget op, da Kevin-Prince Boateng efter knap et kvarters spil sendte Frankfurt på sejrskurs.
Generelt var der ikke meget dansk succes i lørdagens Bundesliga-runde.
FC Köln, der havde Frederik Sørensen med fra start, tabte 0-3 ude mod Augsburg. Den danske forsvarsspiller blev pillet ud af opgøret i pausen.
Viktor Fischer sad på bænken hele kampen, da hans Mainz-mandskab imponerede ved at vinde 3-1 hjemme over Bayer Leverkusen.
Dortmund skuffede til gengæld med 0-0 ude mod Freiburg, mens Wolfsburg og Hannover 96 spillede 1-1 i Wolfsburg.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde