Vesti nærmer sig førsteplads i Formel 2 med Monza-sejr
Frederik Vesti vandt lørdagens sprintløb på Monza. (Arkivfoto). Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Frederik Vesti vandt lørdagens sprintløb på Monza-banen og er nu blot syv point fra førstepladsen i Formel 2.
Racerkøreren Frederik Vesti nærmer sig førstepladsen i kampen om VM-titlen i Formel 2.
Lørdag vandt den 21-årige dansker sprintløbet på Monza-banen i Italien.
Vesti overtog hurtigt føringen fra schweizeren Ralph Boschung, der startede forrest.
Danskeren forsvarede førerpositionen hele vejen til målstregen og halede fem point ind på den førende i VM-stillingen, franske Théo Pourchaire, der sluttede på fjerdepladsen.
Pourchaires forspring er nu blot nede på syv point forud for søndagens Feature Race på Monza-banen. Her er der endnu flere point på spil i den tætte mesterskabskamp.
Monza er sæsonens næstsidste samling i Formel 2. Til november køres sæsonens sidste løb i Abu Dhabi.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker