LOLLAND-FALSTER Vestlollands Cup synes at være fortid.
Nakskov Håndboldklub har grundet svigtende tilmeldinger valgt at aflyse årets stævne, der skulle være spillet 25.-26. august.
- Når man en gang har måttet aflyse, bliver det svært at få genetableret stævnet. Så jeg tror, at det ikke vender tilbage, siger den mangeårige stævneformand Børge Stoustrup, som er ked af udviklingen på vestlolland.
- Tidligere har vi på Vestlolland også måttet aflyse Horslunde Legene, bemærker Børge Stoustrup.
Tre hold var tilmeldt ved tilmeldingsfristens udløb. Nakskov Håndboldklub valgte at forlænge fristen et par uger, men man nåede kun op på seks hold i alt.
Vestlolland Cuppens skæbne står i skærende kontrast til SK 82?s SK Cup. Her har man forlængst hængt den røde lygte op.
48 hold - rekord - er tilmeldt stævnet 8.-9. september, og flere hold kommer ikke med i stævnet, der vil blive afviklet i fem haller - Nørre Vedby, Nørre Alslev, Eskilstrup, Sakskøbing og Stubbekøbing.
Der vil blive spillet i fire rækker med 30 damehold tilmeldt fordelt på 15 i såvel A- som B-rækken. Blandt holdene i A-rækken er et enkelt 2. divisionshold, Øresund, og seks 3. divisionshold.
I den bedste herrerække stiller 10 hold op, deriblandt fire 3. divisionshold.
Allan Plenborg
ap@folketidende.dk
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker