Veteran sender Phoenix Suns i første NBA-finale i 28 år
36-årige Chris Paul fra Phoenix Suns er længe blevet betegnet som en af de mest talentfulde spillere til aldrig at vinde et NBA-mesterskab. Nu får han endelig chancen. Foto: Mark J. Terrill/Ritzau Scanpix
Mark J. Terrill/Ritzau Scanpix
36-årige Chris Paul blev den helt store helt, da Phoenix Suns i nat kvalificerede sig til finalen i NBA.
Phoenix Suns er klar til holdets første finale i NBA's slutspil i 28 år efter en sejr på 130-103 over Los Angeles Clippers natten til torsdag dansk tid.
Med resultatet vinder Suns sammenlagt serien mellem de to hold med 4-2. Der spilles bedst ud af syv i alle kampe i NBA's slutspil.
Phoenix Suns, der mandag missede muligheden for at booke finalebilletten med et nederlag på hjemmebane, kom i nat flot igen i Los Angeles anført af en stærkt spillende Chris Paul.
Den 36-årige veteran stod bag hele 41 point, da han trak på sin erfaring og hev holdet fra Phoenix det sidste stykke ind over stregen.
Chris Paul, der er blevet valgt til NBA's All Star-hold hele 11 gange, har aldrig været i finalen før. Men nu får han altså muligheden for at skille sig af med sit mærkat som en af ligaens mest talentfulde spillere til aldrig at vinde et mesterskab.
Phoenix Suns' sejr over Los Angeles Clippers sikrer også holdet titlen i NBA's Western Conference, der er den ene af ligaens to divisioner.
I finalen skal holdet op imod enten Atlanta Hawks eller Milwaukee Bucks, der begge har vundet to kampe hver i finaleserien i NBA's Eastern Conference.
Det er aldrig nogensinde lykkedes Phoenix Suns at vinde et mesterskab i NBA.
Da holdet senest var i finalen i 1993, tabte klubben efter seks kampe med sammenlagt 4-2 til Chicago Bulls med en vis Michael Jordan i spidsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie