Veteranen Giggs sætter CL-rekord: 145 kampe
Ryan Giggs blev historisk onsdag aften, da han blev skiftet ind for Manchester United i 1-1-udekampen mod Shakhtar Donetsk i Champions Leagues gruppe A.
39-årige Giggs er dermed noteret for 145 kampe i Champions League, og så mange kampe har ingen andre spillet før i Europas største og vigtigste klubturnering.
Waliseren, der foruden at være aktiv spiller også er en del af Uniteds trænerteam, overhalede dermed den tidligere Real Madrid-angriber Raul, som han inden indskiftningen delte rekorden med.
United-manager David Moyes hylder midtbanespilleren.
- Det er fantastisk. Jeg sagde til ham inden kampen, at han ville komme på banen på et eller andet tidspunkt. Sikke en rekord. Og må jeg tilføje: Sikke en spiller, siger Moyes til Sky Sports.
Foruden at hylde Giggs er Moyes ganske fint tilfreds med det ene point. Moyes er ellers presset efter en skidt sæsonstart i Premier League, hvor det allerede er blevet til tre nederlag i seks kampe.
- Det var et godt point, for at komme hertil og få sådan et er ikke nemt. Shakhtar har en fantastisk statistik på hjemmebane, så det er ikke en så ringe præstation fra vores side, siger skotten.
United topper gruppen sammen med Shakhtar. Begge hold har fire point, mens Bayer Leverkusen følger efter med tre. Real Sociedad har nul.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned