Veteranen Ronaldo pønser på comeback i USA
Ronaldo Luís Nazário de Lima, onsdag i Florida. Foto: Alan Diaz/AP/POLFOTO
Alan Diaz/AP/POLFOTO
Den tredobbelte brasilianske vinder af titlen som verdens bedste fodboldspiller vil forsøge at komme i form.
Den tidligere brasilianske verdensklasseangriber Ronaldo overvejer at pudse støvet af fodboldstøvlerne og gøre comeback i USA.
Den 38-årige tidligere Real Madrid- og FC Barcelona-spiller vil forsøge at komme i form, så han potentielt kan hjælpe Fort Lauderdale Strikers, der spiller i den næstbedste amerikanske række, North American Soccer League (NASL).
Ronaldo er medejer af klubben og blev onsdag spurgt, om han kunne finde på at snøre støvlerne igen.
- Jeg vil prøve at spille nogle kampe. I år vil jeg træne rigtig meget. De seneste tre år har jeg ikke fået trænet, fordi jeg har haft travlt med andre ting, siger Ronaldo ifølge AFP.
- Hvis vi kommer i finalen, og jeg har det godt, hvorfor så ikke?, lyder det fra brasilianeren, der senest spillede på professionelt niveau for Corinthians i 2011.
Ronaldo blev tre gange i sin karriere kåret til verdens bedste fodboldspiller.
Foruden at have tørnet ud for spanske storklubber har han også spillet i Inter, AC Milan og PSV Eindhoven i Europa.
Skulle Ronaldo komme tilbage på banen, kan han risikere at støde ind i den 37-årige tidligere Real Madrid-stjerne Raul, som spiller for New York Cosmos i NASL.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker