Vettel er afslappet trods testproblemer
Foto: Stringer /Scanpix
Stringer /Scanpix
Red Bull-teamet, der har de seneste fire års verdensmester Sebastian Vettel i deres stald, og som desuden har vundet konstruktørernes VM-titler i samme periode, har haft store testproblemer de seneste måneder.
Alligevel tager den regerende verdensmester situationen afslappet i ugen op til sæsonens første grand prix i Melbourne. Det fortæller tyskeren i et interview med avisen Welt am Sonntag.
- Det er kun på ydersiden, at den bil, vi bruger i Melbourne, vil være identisk med den vi testede i løbet af vinteren, siger Vettel, som dog gerne erkender, at tiden er knap efter adskillige problemer i testkørslerne i Jerez i Spanien og senest i Bahrain.
- Tegneserier er nok det eneste sted, hvor sådan en proces kan gå hurtigt nok. Men det er først i Melbourne, at vi får svar på, hvor langt vi i virkeligheden er fra konkurrenterne, siger han.
Næste søndags grand prix i Melbourne bliver Kevin Magnussens debut i Formel 1. Hans testkørsler i McLaren tyder på, at han kan komme til at spille en rolle i topstriden.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker