Vettel forventer tæt Formel 1-top i 2013
Den tyske racerkører Sebastian Vettel gør sig klar til at kæmpe hårdt for at vinde Formel 1-verdensmesterskabet for fjerde år i træk.
Vettel tror, at topstriden i den kommende sæson bliver tættere end nogensinde før.
- Intet taler for, at det ikke bliver som sidste år. Jeg tror, at måden, som sidste sæson begyndte på, altså med forskellige hold og kørere, der vandt løbene, kommer til at gentage sig.
- Reglerne har ikke ændret sig markant. På et eller andet tidspunkt tror jeg, at det bliver endnu tættere i toppen, og det betyder, at mange vil være sultne efter succes, siger Red Bull-stjernen ifølge Reuters.
De første syv løb i 2012-sæsonen bød på syv forskellige vindere, inden det til sidst handlede om en VM-duel mellem Vettel og Ferraris spanske stjerne, Fernando Alonso.
2013-sæsonen begynder i næste måned i Melbourne. Her køres det australske grand prix 17. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde