Red Bull-køreren Sebastian Vettel sørgede søndag for, at der endnu er spænding om udfaldet i årets Formel 1-serie.
Den tyske Red Bull-kører sejrede i grand prix'et i Brasilien med et forspring på lidt over fire sekunder til staldkammeraten Mark Webber, mens den førende i VM-stillingen, den spanske Ferrari-kører Fernando Alonso, måtte nøjes med tredjepladsen, knapt syv sekunder efter Vettel.
Alonso fører før årets sidste grand prix i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater med otte point ned til Mark Webber, 15 point til Sebastian Vettel, mens briten Lewis Hamilton i McLaren er 24 point efter.
Eftersom en sejr giver 25 point, er Fernando Alonso med 246 point endnu ikke sikker på at vinde VM-titlen for tredje gang i karrieren.
En anden bonus for Sebastian Vettel og Mark Webber er, at Red Bull-holdet nu er sikker på at vinde konstruktørernes VM-titel
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet