Han er den yngste racerkører til at have vundet et Formel 1-løb, han er den yngste Formel 1-verdensmester nogensinde, og han er formentlig snart den yngste dobbelte verdensmester i Formel 1-historien.
Det kører bare for tyske Sebastian Vettel, der søndag sejrede i Singapore og dermed vandt for niende gang i år.
Den 24-årige Red Bull-kører, som i de sidste fem løb blot skal score et point for at vinde VM-titlen for andet år i træk, er også ret glad for sin sæson.
- For os er det en fantastisk sæson. Vi har slet ikke haft problemer med bilen, og intet er gået galt i år.
- Vi nyder det virkelig og håber, at vi kan fortsætte på denne måde i de kommende løb. Og at vi blive ved med det samme næste år, siger Vettel.
Hans nærmeste konkurrent er McLarens Jenson Button, som er den eneste, der kan overhale Vettel.
Men det kræver et mirakel. Ikke nok med, at Vettel ikke skal score flere point, Button skal samtidig vinde de sidste fem løb.
- Det sker nok ikke, siger verdensmeteren fra 2009, mens McLarens teamchef Martin Whitmarsh dog insisterende siger:
- Vi giver ikke op endnu.
Vettel siger lidt kæphøjt, at han ser gode muligheder for, at han kan hente ét point i det næste løb i Japan om to uger.
- Jeg vil mene, at jeg er i stand til det. Ud fra det, vi har leveret i sæsonen indtil videre, burde det kunne lade sig gøre, fortæller tyskeren.
Vettels dårligste placering i år er en fjerdeplads i det tyske grand prix. Fire gange er han blevet toer. De øvrige ni løb har han vundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde