Vettel kører fra Alonso i første USA-træning
Den regerende Formel 1-verdensmester Sebastian Vettel var over to sekunder hurtigere end sin største rival Fernando Alonso ved fredagens første træning til weekendens amerikanske grand prix i Austin.
Det er ikke til at vide, om de to VM-titelbejlere prøvede forskellige ting af i træningen, men det interessante ved tiderne er, at det er første gang, at Formel 1-feltet kører på den nye Circuit of the Americas-bane.
Vettel, som har vundet VM de seneste to år, klokkede en tid på 1.38,125 minutter i sin Red Bull-racer, mens Alonso i sin Ferrari som tredjehurtigst fik tiden 1.40,337 minutter.
Tyskeren var altså markant hurtigere end resten af feltet. McLarens Lewis Hamilton var næsthurtigst i tiden 1.39,543 minutter.
Vettel er inden løbet, som er det næstsidste i sæsonen, 10 point foran sin spanske rival, der selv er dobbelt verdensmester.
Hvis Vettel scorer 15 point mere end Alonso i søndagens grand prix, vinder tyskeren VM-titlen for tredje år i træk.
Søndagens løb begynder klokken 20 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker