Vettel skifter fra Ferrari til Aston Martin fra 2021
Ferrari-køreren Sebastian Vettel har fundet et nyt Formel 1-hold fra næste sæson. Foto: François Lenoir/Reuters
François Lenoir/Reuters
Den firedobbelte Formel 1-verdensmester Sebastian Vettel skal køre for Aston Martin fra 2021.
Sebastian Vettel har fundet en ny arbejdsgiver i Formel 1 fra den kommende sæson.
Den tyske racerkører Sebastian Vettel skifter fra Ferrari til Formel 1-holdet Racing Point fra 2021, hvor holdet vil hedde Aston Martin.
Onsdag kom det frem, at Sergio Perez forlader Racing Point efter denne sæson, og det efterlod en åben plads til Vettel.
- Jeg er meget stolt af at kunne sige, at jeg vil blive en Aston Martin-kører i 2021, siger Vettel til Formel 1's hjemmeside.
- Det er et nyt eventyr for mig hos et legendarisk bilfirma. Jeg har været imponeret over holdets resultater i år, og jeg tror, at fremtiden ser endnu lysere ud, siger han.
Vettel har indtil videre ikke haft en god sæson for Ferrari. Det er blot blevet til 16 point, og han er samlet nummer 13 i VM-stillingen efter de første otte løb.
Den bedste placering, Vettel har opnået, er en sjetteplads i en generelt skuffende sæson for Ferrari.
Tidligere på året blev det afklaret, at Vettel ville forlade Ferrari efter denne sæson, og at spanieren Carlos Sainz ville overtage tyskerens sæde hos Ferrari.
Ud over Sainz vil Charles Leclerc være ansat som kører hos Ferrari i den kommende sæson.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet