Vettel slipper for mere straf efter Hamilton-påkørsel
Sebastian Vettel kan køre videre efter påkørslen i Baku. Foto: /ritzau/AP/Darko Bandic
/ritzau/AP/Darko Bandic
Sebastian Vettel kan ånde lettet op, efter at Den Internationale Motorsportsunion har lukket sag om påkørsel.
Formel 1-køreren Sebastian Vettel fra Ferrari-teamet slipper for yderligere straf, efter at han for nylig kørte ind i konkurrenten Lewis Hamilton fra Mercedes under grandprixet i Baku.
Den Internationale Motorsportsunion (FIA) har ifølge nyhedsbureauet Reuters besluttet sig for at lægge sagen ned.
Under grandprixet, mens der var safetycar på banen, kørte tyske Vettel op i sin britiske rival bagfra, da de var kommet ud af et sving.
Sebastian Vettel mente, at Lewis Hamilton bevidst bremsede op i stedet for at sætte fart i sin racerbil.
Tyskeren blev så ophidset, at han efter episoden kørte op på siden af Hamilton og havde kontakt med britens Mercedes.
Det kostede den utilfredse Vettel en såkaldt stop-and-go-straf på ti sekunder under grandprixet, mens Hamilton ikke blev straffet.
Sebastian Vettel endte som nummer fire i grandprixet, mens Lewis Hamilton blev nummer fem.
Afgørelsen kommer med seks dage til det næste grandprix, der køres på søndag i Østrig.
I den samlede Formel 1-stilling fører Sebastian Vettel med 153 point foran Hamilton, der har samlet 139.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned