Vettel vil skrive historie med fire titler i rap
Sebastian Vettel bliver med garanti manden, som alle vil slå i den kommende Formel 1-sæson.
Med tre VM-titler de seneste tre år har tyskeren og hans Red Bull-racer sat standarden i motorsportens kongeklasse.
Men Vettel er ikke mæt af titler endnu. Han går benhårdt efter at blive den blot fjerde kører nogensinde, der vinder Formel 1 fire år i træk efter Juan Manuel Fangio og Michael Schumacher.
- Jeg vil have, at Formel 1-trofæet bliver i mit pokalskab. Det er det, jeg kører for, siger den 25-årige tysker til nyhedsbureauet dpa.
Han har derfor store forventninger til, at teamet arbejder lige så hårdt som det plejer, når sæsonen indledes i australske Melbourne.
- Vi kan ikke læne os tilbage. Du er nødt til at prøve at komme foran de andre hold fra begyndelsen. Og så er der hele tiden pres på, fordi fordelen skal forsvares, siger Vettel.
Han mener dog ikke, at man skal lægge alt for meget i resultatet af det australske grand prix.
- Det er et meget specielt løb, og sæsonen er meget lang, det så vi sidste år, hvor mesterskabet først blev afgjort i sidste løb.
- Jeg tror, at vi er meget klogere efter de første fire løb, men det bliver også kun en trend, der viser sig, siger verdensmesteren.
Sebastian Vettel har igen den 36-årige australier Mark Webber som holdkammerat i den kommende sæson.
Red Bull har også vundet konstruktørernes VM-titel de seneste tre år.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker