Nykøbing F. Op med hovederne og klø på med krum hals.
Sådan lyder cheftræner Tom Nielsens opfordring i store træk til sine spillere. Han vil gerne se en holdningsændring.
- Fra at være vant til at vinde hver gang i 2. division, skal vi vænne os til, at det ikke er så nemt i 1. division. Det er lidt svært for spillertruppen at acceptere, at nu er det sværere. Der er mange, der hænger med hovederne. Det er der ingen grund til. Vi skal have hovedet op og klø på. Hvordan skulle de ellers gå rundt i AB? De havde regnet med at ligge højt, og de er bag os på målscore, spørger cheftræner Tom Nielsen og fortsætter sin opsang:
- Jeg kan mærke på truppen, at nu er det ikke så sjovt, fordi vi også får nederlag. Det skal vi være meget bedre til at komme over.
Cheftræners opfordring gælder også omgivelserne, som han føler, har skubbet forventninger op på et for højt niveau.
- Vi er rykket en række op. Nu skal vi være glade for de point, vi får hevet til os, og så skal vi i første omgang overleve i rækken, fastslår Tom Nielsen.
Succesopskrift genbruges
I den optik er kampen i Gladsaxe i morgen en chance, som kan tages, og som man selvfølgelig skal kæmpe med liv og sjæl for. Men det er også en kamp, hvor man ikke skal hænge med hovederne flere dage efter, hvis det ikke lykkes.
Slagplanen til opgøret er klar. Det skal blive en genudsendelse af ?sensationen i Silkeborg?.
- Jeg tror, vi kommer til at møde et hold, der vil frem på banen. Det betyder, at man kommer til at se os spille med hurtigt omstillingsspil, som vi gjorde det i Silkeborg. Der stod vi rigtigt på banen, forklarer Tom Nielsen.
?Junior? i nøglerolle
Han var meget tilfreds med måden, Martin ?Junior? Christensen blev sat i scene i pokalkampen mod Brønshøj. Det kan blive en nøgle til succes igen i morgen.
- Når ?Junior? bliver spillet ind mellem backen og den ene midterforsvarer, er han farlig, pointerer cheftræneren.
Alliancen åbner formentlig med samme opstilling mod AB som mod Brønshøj. Det vides dog endnu ikke, om Rubinco Lozanovski bliver klar.
Martin Lohse fortsætter som spydsspids.
- Vi skal efterhånden derhen, hvor vi har en opstilling, som vi holder fast i, siger Tom Nielsen og fortsætter:
- Med Lohse i front har vi en spiller, vi kan spille den op på, og så to hurtige kanter, der kan komme på siderne.
I opstillingen i morgen vil den nye forsvarsklippe Clement Kafwafwa også være at finde. Det bliver hans 1. divisionsdebut for Alliancen. Cheftræneren har store forventninger til Kafwafwa.
- Han var imponerende mod Brønshøj. Han har en fantastisk udstråling. Det er én, som de unge kan lære af. Bare hans tilbageløb efter hjørnespark er jo en fornøjelse, som andre kan lære af. Han spurter jo tilbage, siger Tom Nielsen.
Han sender sine tropper på banen i morgen kl. 15 på Gladsaxe Stadion.
Kampen kan følges direkte på Radio Sydhavsøerne.
Jørn Just Kristensen
jorn@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde