- Vi skal kæmpe for den sidste teoretiske chance
14 kampe uden sejr har drænet Døllefjelde-spillerne for selvtillid.
Det ser sort ud for Døllefjelde-Musse i Danmarksserien - meget sort. Fire nederlag på stribe i en næsten uendelig serie på 14 kampe uden gevinster har sendt markedsbyens bedste fodboldhold til bunds i rækken med kurs mod LF-serien.
Men alt håb er ikke ude endnu. Hvis det lykkes at vende skuden i de sidste fem kampe, kan Døllefjelde nå at bjærge sig tørskoet i land, selv om der er syv point op til redningskransen.
Første redningsforsøg løber af stablen i eftermiddag, når lollikkerne tager imod Skovlunde på Døllefjelde Stadion. Den nye spillende træner Bjarne Jensen forlanger en 100 procents indsats af sine folk.
- Vi må i hvert fald ikke give op, selv om vi oplever modgang, understreger Døllefjelde-træneren.
Skovlunde er efter en svag start på foråret - med bl.a. nederlag til B.1921 - vågnet op til dåd som ubesejret med 11 point i de sidste fem kampe. Og den københavnske forstadsklub er således kun fem point fra en oprykningsplads - og altså nærmere avancement til 2. division end Døllefjelde er til redning i Danmarksserien.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde