Viaplay køber rettighederne til Kvindeligaen i fodbold
Fortuna Hjørring og Brøndby har siddet tungt på toppen af dansk kvindefodbold de seneste år, men i denne sæson presses de af HB Køge. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Fra den kommende sæson vil Viaplay vise alle kampene fra Gjensidige Kvindeligaen efter historisk aftale.
Kvinderne i landets bedste fodboldrække, Gjensidige Kvindeligaen, kan se frem til en del mere eksponering fra næste sæson.
Nent Group, som står bag TV3 Sport og Viaplay, oplyser i en pressemeddelelse, at man har sikret sig rettighederne til Kvindeligaen fra næste sæson.
Aftalen mellem ligaen og Nent Group løber i tre sæsoner.
Som en del af aftalen vil samtlige kampe fra ligaen blive vist på Viaplay de kommende sæsoner.
Landsholdsanfører Pernille Harder mener, det er et stort skridt for dansk kvindefodbold.
- Det vil på alle måder blive et stort løft for vores sport, siger Chelsea-angriberen Harder i pressemeddelelsen.
- Niveauet i dansk kvindefodbold har udviklet sig rigtig meget de seneste år, så der venter danskerne mange gode timers fodbold, og jeg glæder mig også selv til at kunne følge bedre med i ligaen.
Datoen for udmeldingen kunne ikke være timet bedre. Mandag er således Kvindernes Internationale Kampdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned