Dansk boksning er sikret tv-tid de næste fem år frem, efter at Fight Night-konceptet har fundet sig en ny kanal.
En uge før jul stod boksestalden Sauerland og TV2 for sidste gang i denne omgang i samme ringhjørne, da der blev bokset Fight Night i Herning.
TV2 er nu ude af at det samarbejde, og i stedet har de tyske boksekøbmænd lavet en aftale med Viasat og TV3+.
Det betyder, at der fortsat vil blive arrangeret fem-syv årlige stævner med danske boksere, som bliver vist på dansk tv under navnet Nordic Fight Night.
Der skal stadig som udgangspunkt bokses i Herning, akkurat som det har været tilfældet, da TV2 sendte de danske nævekampe.
Undtagelsen er dog det første stævne, der bokses i Brøndby Hallen 18. februar. Her bliver hovedkampen Rudy Markussens duel med Brian Magee i en kamp om en mindre WBA-titel.
Sauerland-promotor Kalle Sauerland garanterede inden jul, at der også fremadrettet ville være Fight Night-boksning på dansk tv, og tyskeren holdt ord.
- Dette er et banebrydende partnerskab, der vil løfte dansk boksning til det højeste internationale niveau.
- Vores vikingestjerner vil kæmpe mod verdensklassemodstandere på konstant basis. De vil bringe mange titler til Danmark, lover Sauerland.
Flere danske boksere er fast inventar ved Fight Night-stævnerne. Ud over Rudy Markussen gælder det også ubesejrede Patrick Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde