Vibe glæder sig til Nordsjællands kunstgræs
Der har været delte meninger om FC Nordsjællands beslutning om at anlægge en kunstgræsbane på Farum Park, og blandt spillerne har de kritiske røster været i overtal.
Men Sønderjyskes offensive profil Lasse Vibe blander sig ikke i koret af spillere, der mener, at fodbold nødvendigvis skal spilles på rigtigt græs. Han glæder sig tværtimod til at prøve det nye underlag, når sønderjyderne fredag aften møder FCN i Superligaen.
-Jeg har før spillet på kunstgræs. Det har vi alle, så det er ikke noget problem. Jeg glæder mig faktisk til det.
- Jeg har hørt, at banen i Farum er blød og minder meget om almindeligt græs, så det bliver et spørgsmål om, hvilke propper, der er de rigtige på det underlag. Det finder vi ud af under opvarmningen, siger Lasse Vibe til Sønderjyskes hjemmeside.
Ifølge bookmakerne er mestrene FC Nordsjælland klare favoritter mod Sønderjyske, men netop sønderjyderne var faktisk ved at slukke Farum-klubbens mesterskabsdrømme, da de hjemme i Haderslev vandt 1-0 i april måned.
I sidste sæsons to indbyrdes opgør i Farum blev det dog begge gange til FC Nordsjælland-sejre.
Siden da har nordsjællænderne skiftet den traditionelle græsbane ud med en ny bane af kunstgræs.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned