Viborg åbner 1. division med sejr over Roskilde
Jeff Mensah scorede fredag til 3-0 for Viborg. Her ses han i den ene af to kampe mod Hobro i slutningen af sidste sæson, hvor der var en plads i Superligaen på spil. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Viborg kunne sætte tre point på kontoen efter sæsonens første kamp i 1. division, hvor Roskilde blev slået.
Viborg fik en god start på den nye sæson i 1. division, da holdet fredag mødte FC Roskilde i den første kamp i landets næstbedste fodboldrække.
Den endte med tre point til viborgenserne, der vandt 3-0 over sjællænderne.
Da fredagens opgør var det første, der blev spillet i 1. division på denne side af sommerpausen, indtager Viborg nu førstepladsen, mens Roskilde ligger nederst.
Viborg, der blev nummer to i 1. division i sidste sæson og tabte til Hobro om en plads i Superligaen, kom foran efter lidt over en halv times spil.
Her gjorde Lars Kramer det til 1-0 for hjemmeholdet. Den hollandske forsvarsspiller skiftede til Viborg tidligere på sommeren og fik altså en god debut for det jyske hold.
Lidt over fem minutter inde i anden halvleg fordoblede Frederik Brandhof føringen.
Viborgs tredje og sidste mål blev scoret af Jeff Mensah med cirka ti minutter tilbage af kampen.
Lørdag møder Fremad Amager superliganedrykkerne fra Vejle, inden de resterende otte hold i 1. division søndag spiller deres første kampe i sæsonen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde