Efter to nederlag i de to seneste kampe risikerede grundspilsvinderne i Dame Håndbold Ligaen at blive helt sendt ud af mesterskabskampen i tilfælde af endnu et nederlag.
Der var der hverken nerver eller rysten på hånden at spore hos gæsterne, der tog styringen fra kampens start og uden specielt meget besvær vandt 28-20.
Viborg tog allerede et afgørende ryk tidligt i kampen, og ved pausen var føringen oppe på 15-7.
FIF-spillerne kunne slet ikke leve op til indsatsen i 25-23-sejren i Viborg i sidste weekend, og derfor var anden halvleg bare en formsag.
Viborg kan dog ikke føle sig helt sikre på en semifinaleplads endnu. Men hvis FC Midtjylland slår FIF på onsdag, eller Viborg selv får point mod midtjyderne i næste weekend er sagen klar.
I den anden slutspilspulje betød Team Tvis Holstebros 35-22-sejr over Team Esbjerg, at det bliver Tvis-pigerne og Randers HK, som går videre til semifinalerne.
Det indbyrdes returopgør mellem de to klubber i næste weekend afgør, hvem der går videre som gruppeetter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned