Viborg besejrer Fredericia i topkamp og slår stort hul
Viborg trak sig sejrrigt ud af topkampen på udebane mod FC Fredericia i 1. division. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Viborg kom seks point foran de nærmeste forfølgere med en 2-1-sejr ude over FC Fredericia.
Viborg udbyggede torsdag aften føringen i fodboldens 1. division, da topholdet var på besøg hos rækkens nummer to, FC Fredericia.
Viborg vandt 2-1 og har nu et forspring på seks point til en forfølgertrio, der består af FC Fredericia, HB Køge og Silkeborg.
Viborg er ubesejret i 12 ligakampe i træk. Holdet tabte 5. august 0-1 ude til HB Køge i anden spillerunde, men siden har jyderne ikke lidt nederlag.
Oliver Thychosen bragte Viborg foran 1-0 efter ti minutter, men to minutter efter pausen fik Christian Sørensen udlignet for FC Fredericia.
Afgørelsen faldt med cirka ti minutter tilbage, da Emil Scheel afsluttede for Viborg. Bolden blev rettet af og røg ind i målet til 2-1.
Fem minutter før tid fik Fredericias Chuma Anene en stor mulighed for at udligne, men han hamrede bolden over mål.
Viborg har 29 point for 14 kampe og sidder sikkert på den enlige direkte oprykningsplads til Superligaen.
FC Fredericia er nummer to med 23 point, og det samme antal point har HB Køge og Silkeborg.
Herefter følger Næstved med 22 point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde