Viborg FF må på jagt efter en ny træner. Det står klart, efter at 1. divisionsklubben onsdag valgte at fyre den hidtidige cheftræner, Lars Søndergaard.
Fyringen sker oven på et efterår, der kun har givet 15 point i 16 kampe, og som har efterladt klubben fra domkirkebyen lige over nedrykningsstregen.
- De ressourcer, Lars Søndergaard har haft til rådighed, har ikke stået mål med det udbytte, der er kommet, og vi har ikke længere troen på, at Lars er den rette til at få os bedst muligt igennem den proces, vi er inde i, siger direktør Morten Jensen til Viborg Stifts Folkeblad.
- Der har desværre ikke været tegn på, at tingene er gået i den rigtige retning. Derfor har vi valgt at gøre brug af en klausul i kontrakten, som gør det muligt at stoppe samarbejdet på nuværende tidspunkt.
Lars Søndergaard tiltrådte i sommeren 2009 og havde egentlig kontrakt frem til sommeren 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde