Forretningen går skidt i mange danske fodboldklubber, men hos Viborg FF er det nu så alvorligt, at klubben har kniven for struben.
Der skal findes 2,5 millioner i løbet af den næste måned, ellers går 1. divisionsklubben konkurs.
- Situationen er sådan, at vi skal have 2,5 millioner kroner ind i løbet af en måned for at have en bæredygtig virksomhed.
- Det har vores bestyrelsesformand udtalt, og jeg kan bekræfte, at det er sandheden, siger klubbens administrerende direktør, Morten Jensen.
Onsdag fyrede fodboldklubben assistenttræner Søren Frederiksen og talentchef Steffen Højer.
Klubdirektøren ser dog fortsat optimistisk på muligheden for overlevelse.
- Vi arbejder meget positivt på den situation. Vi arbejder hårdt og koncentreret, og vi er godt i gang med arbejdet, og vi er sikre på, at det skal nok lykkes, siger Morten Jensen. /ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde