Forretningen går skidt i mange danske fodboldklubber, men hos Viborg FF er det nu så alvorligt, at klubben har kniven for struben.
Der skal findes 2,5 millioner i løbet af den næste måned, ellers går 1. divisionsklubben konkurs.
- Situationen er sådan, at vi skal have 2,5 millioner kroner ind i løbet af en måned for at have en bæredygtig virksomhed.
- Det har vores bestyrelsesformand udtalt, og jeg kan bekræfte, at det er sandheden, siger klubbens direktør, Morten Jensen.
Onsdag fyrede fodboldklubben assistenttræner Søren Frederiksen og talentchef Steffen Højer.
Klubdirektøren ser dog fortsat optimistisk på muligheden for overlevelse.
- Vi har fået en god og positiv effekt allerede, og vi smøger ærmerne op, så vi skal nok finde en løsning med vores partnere.
- Vi arbejder hårdt og koncentreret, og vi er godt i gang med arbejdet, og vi er sikre på, at det skal nok lykkes, siger Morten Jensen, som mener, at mange andre klubber også står i kritiske situationer.
- Jeg tror, at hvis du spørger i mange andre klubber, så kæmper de med noget af det samme, som vi kæmper med. Vi har bare kommunikeret ud med det, siger Morten Jensen.
Viborg FF ligger nummer tre i 1. division med seks point efter tre kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker