Viborg giver Hobro et nederlag i farvel-gave
Viborg FF sluttede Superliga-sæsonen med manér, da Hobro blev sendt hjem med et 0-1-nederlag.
Viborg FF satte søndag punktum for sit fornemme comeback til Alka Superligaen, da Hobro blev sendt hjem med et 0-1-nederlag.
Kampens afgørelse faldt i anden halvleg, hvor indskiftede Sebastian Andersen sikrede Viborg de tre point, der sørgede for, at de midtjyske oprykkere slutter sæsonen på ottendepladsen i landets bedste række.
For gæsterne fra Hobro var kampen i Viborg et farvel til Superligaen efter en miserabel sæson, hvor holdet på ingen måde har kunnet leve op til sidste sæson, hvor klubben gjorde et imponerende indtog i landets fornemmeste fodboldrække.
Søndagens opgør var længe en stillingskrig, selv om begge hold tilspillede sig store scoringsmuligheder.
Først var det gæsternes Hans Henrik Andreasen, der på det skammeligste misbrugte en helt oplagt målchance, da han helt fri i feltet sparkede Jung-Bin Parks tværpasning forbi mål.
I den modsatte ende var det Viborgs Serge Deble, der af flere omgange viste manglende skarphed. Først sendte ivorianeren en stor chance langt forbi mål.
I anden halvleg afsluttede Deble igen svagt, da Hobro-målmand Jesper Rask afværgede Viborg-angriberens friløber.
I sidste ende betød det dog mindre for hjemmeholdet, da man godt et kvarter før tid endelig fik hul på bylden.
Viborg fangede et uopmærksomt Hobro-hold med et hurtigt indkast, og så kunne Jonas Kamper let servere bolden for Sebastian Andersen, der skubbede bolden det sidste stykke over stregen.
Med pointtab til AGF og FC Nordsjælland betød Viborgs sejr desuden, at Johnny Mølbys tropper avancerede to pladser i Superliga-tabellen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde