Viborg giver Team Esbjerg første liganederlag i 20 kampe
Stregspiller Ida-Marie Dahl var flyvende, da Viborg HK sendte Team Esbjerg hjem med et klart nederlag. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Viborg HK udspillede lørdag Team Esbjerg, da hjemmeholdet vandt 36-29 i kvindernes håndboldliga.
Team Esbjergs håndboldkvinder har vadet i succes den seneste tid med en førsteplads i deres Champions League-gruppe og pokaltitlen.
Men lørdag kom Jesper Jensens tropper ned på jorden igen, da Viborg HK vandt 36-29 på hjemmebane i kvindernes håndboldliga.
Det var Esbjergs første liganederlag i 20 kampe. Med Odense Håndbolds 31-21-sejr over Ajax København tidligere lørdag er Esbjerg nu fem point efter i tabellen.
Viborg er trods sejren fortsat nummer fire i ligaen. Der er tre point op til Herning-Ikast Håndbold og yderligere syv point op til Esbjerg.
Hele kampen igennem var Viborg i førersædet, og Esbjerg kom aldrig foran på måltavlen.
4-0 til Viborg stod det allerede efter to minutter, men hjemmeholdet gik dog blot til pause foran 16-15.
En udligning til 16-16 fra anden halvlegs start var det tætteste Esbjerg kom på sejren i resten af topopgøret.
Viborg så sig ikke tilbage de sidste 30 minutter ført an af stregspiller Ida-Marie Dahl, der blev noteret for imponerende 12 mål på 12 skud i kampen.
Dermed har Viborg nu vundet begge sine kampe mod Team Esbjerg i ligaen i denne sæson.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde