Viborgs håndboldkvinder ser ud til at have fundet sig selv igen efter en periode med svingende resultater.
Holdet vandt dagens topkamp på udebane i Guldbageren Ligaen mod FC Midtjylland med 27-23 og lægger dermed yderligere afstand til midtjyderne på tredjepladsen.
Viborgs sæson har været præget af mange skader, men de forsvarende mestre er endelig ved at være oppe på fuldt mandskab, og det blev måske afgørende i kampen mod FCM.
Træner Jakob Vestergaard kunne således give pauser til blandt andre Rikke Skov undervejs i kampen, uden at det gik alt for meget ud over spillets kvalitet.
De to hold fulgtes pænt ad til stillingen 10-10 kort før pausen. En Viborg-slutspurt i de sidste minutter af første halvleg betød dog, at gæsterne halvvejs i kampen førte 14-11.
Gæsterne holdt sig i teten helt frem mod slutningen, hvor en udvisning til Maja Savic imidlertid gav FCM chancen for at nå op.
Hjemmeholdet fik reduceret til 23-24, men kom dog ikke tættere på.
Viborg har nu 32 point, nøjagtigt som førerholdet Randers, der dog har spillet en kamp færre. FCM Håndbold har fortsat 27 point på tredjepladsen.
Der resterer tre runder af grundspillet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker