Viborg fik en perfekt start på den kvindelige udgave af Champions League, da viborgenserne lørdag eftermiddag slog norske Larvik 34-28 på hjemmebane.
Det var ikke til at se, at Viborg var oppe imod de forsvarende mestre i turneringen, som danskerne allerede røg ud af i gruppespillet sidste sæson.
Viborg var suveræne i første halvleg og kunne gå til pause med en 22-10-føring efter en halvleg, hvor alt lykkedes.
Det viborgensiske forsvar stod solidt, mens nordmændenes forsvar var anderledes let at dirke op, og 43-årige Lene Rantala kunne hverken gøre fra eller til i Larvik-målet.
Larvik har siden sidste sæson mistet Champions League-topscoreren Heidi Løke, som er skiftet til ungarske Györ. Desuden er holdets helt store profil, Gro Hammerseng, gravid og så derfor til fra tilskuerpladserne i Viborg.
Med den massive Viborg-føring ved pausen skulle man tro, kampen var afgjort efter den første halve time.
Larvik kom dog noget bedre ud til anden halvleg og halverede undervejs danskernes 12-målsforspring - uden det dog for alvor blev spændende.
Hos hjemmeholdet var nyindkøbet Isabelle Gulldén i fantastisk spillehumør og gjorde, hvad der passede hende i Viborgs angrebsspil.
Den unge svenske playmaker havde ingen problemer med gang på gang at passere Lene Rantala og Cecilie Leganger i Larvik-målet.
I det hele taget har Isabelle Gulldén fået en nærmest perfekt start i sin nye klub, hvor hun har scoret 32 mål i de første fem ligakampe. Nu kan hun notere sig for 12 scoringer i Champions League.
De to resterende hold i Viborgs Champions League-gruppe, slovenske Krim og kroatiske Podravka Vegeta, mødes søndag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde