Viborg HK fastholder førsteplads efter storsejr
Som ventet havde Viborgs håndboldkvinder ingen problemer med at vinde onsdagens hjemmekamp i håndboldligaen mod Esbjerg.
Viborg sejrede med 37-23 efter 15-10 ved pausen. Isabelle Gulldén blev topscorer med otte mål, hvoraf fire blev sat ind på straffekast. Sabine Pedersen scorede seks for hjemmeholdet.
Med sejren fastholder Viborg førstepladsen i ligaen med to runder tilbage af grundspillet.
FC Midtjylland gjorde ellers sit for at overtage førstepladsen på samme tidspunkt med en udesejr på 30-28 mod Sønderjyske.
Det absolutte bundhold Sønderjyske arbejdede hårdt for at skabe overraskelsen og førte 16-13 ved pausen, men holdet kunnen ikke holde dampen oppe i alle 60 minutter. For FCM blev Stine Jørgensen topscorer med ni mål - tre på straffekast.
FC Midtjylland ligger fortsat på andenpladsen med et point op til Viborg.
På tredjepladsen finder man Randers HK, der onsdag aften sejrede 27-19 ude mod København Håndbold efter 15-8-føring ved pausen. Randers ligger to point efter Viborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker