Viborg HK nedlægger Skanderborg efter stærk første halvleg
Ida-Marie Dahl var på pletten seks gange i Viborg HK's sikre sejr over Skanderborg. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Viborg HK fortsætter sin fine sæsonstart med en sikker sejr over Skanderborg på hjemmebane.
Viborg HK slog fredag Skanderborg med 34-24 i kvindernes bedste håndboldliga og fortsatte dermed sin lovende sæsonstart.
Sejren er holdets anden efter to kampe i ligaen.
Derudover sikrede Viborg HK sig et trofæ til klubbens pokalskab for halvanden uge siden, da mesterholdet Odense Håndbold blev nedlagt i Super Cuppen efter straffekast.
Fredag var der ikke meget tvivl om resultatet.
Viborg grundlagde den sikre sejr i første halvleg, hvor kontraerne rullede ned mod Skanderborgs mål, og blandt andre Maria Fisker, Sara Hald og Thilde Frandsen markerede sig godt målmæssigt.
Skanderborg var bagud med 7-18 efter de første 30 minutter og fik aldrig skabt spænding om resultatet, men i anden halvleg fik holdet trods alt bedre gang i scoringer, og nederlaget blev også begrænset en smule.
Fløjspilleren Emilie Pedersen og bagspilleren Stine Eriksen var især medvirkende til den fine anden halvleg, og de blev udeholdets delte topscorere med fem træffere.
Stregspilleren Ida-Marie Dahl blev hjemmeholdets topscorer med seks mål.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker