Viborg HK's håndboldkvinder havde nærmest ikke noget at spille for i klubbens sidste gruppekamp i Champions League. Det danske mesterhold havde på forhånd sikret sig adgang til mellemrunden og var endda også sikker på førstepladsen i gruppen.
Alligevel var Viborg det klart bedste hold i hjemmekampen mod kroatiske Podravka og vandt med 36-26 efter 18-13 ved pausen. Især i kontraspillet var det danske hjemmehold klart bedst og scorede 14 kontramål mod Podravkas beskedne tre.
- Vi ville gerne manifestere, at vi er gruppens bedste hold, siger Viborg HK's træner Jakob Vestergaard til TV2.
- Jeg er stolt over, at vi er blandt de sidste otte hold i Champions League, men vores ambitioner er større end det. Jeg håber også, at vi går videre fra mellemrunden, siger træneren.
Viborg HK er eneste tilbageværende danske repræsentant i Champions League, efter at FCK Håndbold og Aalborg DH ikke klarede sig videre.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde