Viborg HK-træner er næsten mundlam efter storsejr
Viborg-træner Allan Heine er imponeret af sine spillere. Foto: Polfoto/Bonnerup Claus
Polfoto/Bonnerup Claus
Allan Heine så Viborg-spillerne levere noget af det bedste, han har set, da Nykøbing Falster blev besejret.
Viborg HK har vist storspil i sæsonen hidtil, hvor det er blevet til otte sejre og en enkelt uafgjort kamp i Primo Tours Ligaen i håndbold.
Efter mandagens sikre 31-23-sejr hjemme over Nykøbing Falster var Viborg-træner Allan Heine yderst begejstret over sine spilleres indsats.
- Normalt har jeg ikke svært ved at finde ordene, men jeg er lidt mundlam over det niveau, som pigerne leverede i dag (mandag, red.).
- Det er noget af det bedste, som vi har spillet som hold - både defensivt og offensivt, siger træneren til Viborg Stifts Folkeblad.
Viborg førte 16-11 ved pausen over Nykøbing Falster, og den sikre sejr blev kørt hjem i anden halvleg.
Hjemmeholdet måtte endda stille op uden det sædvanlige førstevalg i målet, Rikke Poulsen.
Hun blev afløst af unge Mie Sørensen.
- Hun stod rigtig fint, når man tænker på, hvad hun har prøvet før i karrieren.
- Jeg har set, at hun de sidste par uger har været mere og mere skarp til træning, så jeg er ikke overrasket over, at hun har det her niveau. Det har jeg set før, siger Allan Heine.
Viborgs Carin Strömberg blev kampens topscorer med syv mål.
Viborg fører Primo Tours Ligaen med 17 point for ni kampe.
Nykøbing Falster er nummer fem med ni point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde