Viborg holder kursen i kvindernes håndboldtop
Der er fortsat ingen slinger i valsen for Viborgs håndboldkvinder, der tromler videre i toppen af Dame Håndbold Ligaen.
Med en sejr på 29-24 på udebane over FIF København cementerede holdet under den nye træner Oskar Bjarni Oskarsson sin position i toppen af tabellen med 23 point efter 12 grundspilskampe.
Viborg er to point foran de nyslåede pokalvindere FCM Håndbold, der også kun har sat et point over styr i sæsonen. Midtjyderne har spillet en kamp mindre end Viborg.
Også et andet tophold, Randers HK, vandt lørdag en ventet sejr, da kronjyderne hjemme besejrede Aalborg DH med 28-23 efter at gæsterne ellers havde ført med 16-11 ved halvtid.
Aalborgenserne har det meget svært i bunden af rækken, selv om holdet råder over landsholdsskytten Stine Jørgensen, der er blandt rækkens flittigste målscorere.
I Randers Hallen lavede Jørgensen da også 10 mål, men det var ikke nok, da Randers skruede tempoet i vejret efter pausen. Sofie Strangholt blev topscorer for hjemmeholdet med syv scoringer.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned