Viborg kæmper sig til sejr over Vejle på hjemmebane
Viborg ligger nummer syv efter sejren på hjemmebane over Vejle. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Fysisk stærke Viborg kæmpede sig til en 2-0-sejr hjemme over Vejle søndag.
Søndag kæmpede et fysisk stærkt Viborg FF sig til en tiltrængt 2-0-sejr over Vejle Boldklub i Superligaens 21. spillerunde.
Viborg startede kampen bedst og var mest på bolden. Der gik ikke længe, før Vejle fik bedre fat, da gæsterne lagde et højere pres, der dog ikke kastede andet end hjørnespark af sig.
Det varede dog kun indtil det første mål, hvor holdet fra domkirkebyen fik bedre styr på gæsterne, da de sad godt på de fysiske dueller.
Det gjorde, at de rødklædte havde svært ved at skabe spil frem i banen, hvorfor hjemmeholdet kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret, selv om gæsterne pressede godt på mod kampens afslutning.
Med resultatet overtager Viborg syvendepladsen i rækken, mens Vejle nu får endnu sværere ved at blive oppe i Superligaen.
Vejles største chancer kom fra hjørnespark, men det blev ikke til mere end et svagt skud på mål.
Selv om Vejle umiddelbart kom bedre med i kampen, lykkedes det Viborg i kampens 22. minut at få bolden i nettet, da angriberen Jay-Roy Grot brugte sin fysik og prikkede bolden uden om gæsternes målmand.
Kort efter scoringen var Viborg tæt på at udbygge føringen, da midtbanespilleren Clint Leemans ramte stolpen efter en dårlig tilbagelægning.
Viborg kom godt fra start i anden halvleg og kom hurtigt på 2-0, da forsvarsspiller Lars Kramer i kampens 49. minut scorede efter et hjørnespark.
Selv om Vejle havde det svært, lykkedes det to gange at få bolden i nettet. Begge mål blev dog underkendt på grund af offside.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub