Viborg-matchvinder slipper billigt fra uheld i Esbjerg
Mikkel Vestergaard (nummer 29) scorede til 2-1, da Viborg i fredags slog Esbjerg med 3-1 i Superligaen. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Sch?tze Ren
Polfoto/Sch?tze Ren
Mikkel Vestergaard er tvivlsom til Viborgs næste kamp, men forventes klar inden nedrykningsslutspillet.
Det lignede et solouheld, da Viborg-angriberen Mikkel Vestergaard måtte lade sig udskifte med smerter i fredagens 3-1-sejr på udebane over Esbjerg i Superligaen.
Både klub og spiller nåede at frygte en længere pause inden den afgørende fase af sæsonen, men Vestergaard vil snart igen være til rådighed for de grønblusede.
Det siger Viborgs cheftræner, Johnny Mølby, til Viborg Stifts Folkeblad.
- Det kunne have været en stor fibersprængning, som havde holdt ham ude i mange uger. Men det ser ud til, at der blot er tale om et riv i baglåret.
- Det betyder, at han er stærkt tvivlsom til weekendens kamp (mod Lyngby, red.), det bliver et kapløb med tiden, men jeg tror umiddelbart, at han er klar igen til weekenden efter i kampen mod AaB, siger Johnny Mølby til avisen.
Gennem hele 2016 var Vestergaard præget af skader. Han har således blot spillet 104 minutter i Superligaen i denne sæson, mens han i foråret 2016 kun fik 42 minutter på banen.
I fredags blev han skiftet ind i pausen, men måtte altså forlade banen skadet efter 70 minutter. I mellemtiden nåede han at score til 2-1 mod sin eksklub.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde