Viborg og Randers er i Champions League

Danmark får tre repræsentanter i kvindernes Champions League i håndbold.

Viborg HK og Randers HK kvalificerede sig søndag til turneringen, som de danske mestre, FCM Håndbold, var kvalificeret til på forhånd.

Viborg HK tog en stor sejr på 37-21 over rumænske Cluj i den afgørende kamp i Champions League-kvalifikationen, der blev spillet i Grenaa.

Også Randers HK kommer med i Champions League efter en sejr over svenske Sävehof.

Jyderne endte med at vinde 26-21 i kampen, hvor Camilla Dalby blev Randers-topscorer med syv mål. Katrine Fruelund scorede seks gange for den danske klub.

/ritzau/

Både Randers HK og Viborg HK er klar til Champions League i håndbold for kvinder.

Offentliggjort Sidst opdateret