Der kan være flot hæder på vej til Viborg HK. Klubbens norske målvogter, Katrine Lunde Haraldsen, er således nomineret til prisen som verdens bedste håndboldspiller i 2009.
Katrine Lunde Haraldsen, der efter denne sæson skifter til ungarske Györ, konkurrerer om titlen som verdens bedste spiller med den russiske verdensmester Ljudmila Postnowa fra Zvezda Zvenigorod og franske Alison Pineau fra Metz.
Anja Andersen er den eneste dansker, der er blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller. Det var i 1997, efter at hun sammen med det danske landshold var med til at vine VM i Tyskland.
På herresiden står kampen mellem den franske Kiel-spiller Nikola Karabatic, der modtog hæderen i 2007, kroatiske Igor Vori fra HSV Hamburg og Polens målvogter Slawomir Szmal, der til daglig spiller i Rhein Neckar Löwen.
Priserne uddeles i slutningen af maj og uddeles på baggrund af stemmer fra besøgende på det internationale håndboldforbunds (IHF) hjemmeside, hvor man kan stemme frem til 22. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker