Viborgs håndboldkvinder mister en af sine store profiler efter denne sæson. Det står klart, efter at landsholdsfløjen Gitte Aaen har skrevet under på en etårig kontrakt med den østrigske topklub Hypo Niederösterreich.
- Jeg er lettet over, at jeg nu har sat underskriften på kontrakten. Nu er min fremtid på plads, og det har jeg det rigtig godt med. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med Hypo Niederösterreich. Det bliver en stor sportslig udfordring, siger Gitte Aaen til Viborg Stifts Folkeblad.
Tidligere på sæsonen stod det allerede klart, at Gitte Aaen ikke ville få forlænget sin aftale med Viborg, så det var ventet, at venstrefløjen ville finde en ny klub inden sommerferien. Gitte Aaen har spillet for Viborg de seneste fire sæsoner.
Selv om Viborg mister en af sine store spillere, var der tirsdag også lidt godt nyt, dag klubben indgik en ny hovedsponsoraftale med naturgasleverandøren HNG Midt-Nord Salg fra den kommende sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde