Viborg skuffer og taber til oprykker i 1. division
Jonas Kamper og nedrykkerne fra Viborg FF kom skidt i gang i 1. division, da det blev til nederlag mod Thisted. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv.
/ritzau/Dresling Jens/arkiv.
Viborg FF indledte livet i den næstbedste række med et nederlag til oprykkerne fra Thisted.
Viborg FF har en ambition om hurtigst muligt at vende tilbage til den bedste danske fodboldrække.
Efter nedrykningen fra Alka Superligaen skulle Viborg søndag i gang med livet i den næstbedste række, og det blev ikke sjovt.
Nedrykkerne var på besøg hos oprykkeren Thisted, der hjemme sørgede for en 2-1-sejr.
Viborg kom ellers planmæssigt foran i første halvleg ved Morten Beck, men efter pausen sørgede Jeff Mensah og Mikkel Agger med en scoring hver for, at Thisted kunne indlede livet i 1. division med tre point.
Vejle vandt ude 3-1 over HB Køge efter tre scoringer i den sidste halve time.
Nykøbing FC kom også i gang med tre point, da Skive blev besejret 3-2 på hjemmebane.
I søndagens sene opgør vandt Vendsyssel FF 2-0 over Fremad Amager.
Her scorede Lucas Jensen begge mål for hjemmeholdet.
Brabrand og Roskilde skulle også have spillet søndag, men den kamp blev udsat på grund af et voldsomt regnvejr.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde