Viborg slår mesteren Randers og går til tops
Foto: Preben Madsen/ Scanpix /Scanpix
Preben Madsen/ Scanpix /Scanpix
Efter weekendens fjerde Champions League-nederlag af fire mulige kunne Viborg HK's håndboldkvinder for alvor rette fokus mod den hjemlige turnering.
Og med onsdagens 31-27-sejr over mestrene fra Randers HK er holdet fra domkirkebyen da også rykket op på førstepladsen i Dame Håndbold Ligaen, á point med FCM Håndbold.
Hjemmeholdet profiterede af en god periode midtvejs i anden halvleg, hvor tre Randers-fejl på stribe udløste tre kontrascoringer og en Viborg-føring, der aldrig skiftede hænder igen.
Inden da havde der ellers været tale om en meget jævnbyrdig kamp mellem de to mandskaber.
Ved pausen stod der helt lige 14-14, men mod slutningen var Viborg altså skarpest med Rikke Skov som den helt store profil.
Alle spillere bød dog godt ind for de grønblusede, mens det hos Randers vel kun var Camilla Dalby og Sabina Jacobsen, der ramte niveauet.
Det var Randers' andet nederlag på stribe i ligaen og femte nederlag i træk, når man tæller Champions League-kampene med.
Viborg og FCM Håndbold fører ligaen an med 17 point. Randers er nummer tre med 13 point.
Aftenens øvrige kampe endte med smalle sejre til Team Esbjerg og KIF Vejen.
Esbjergenserne slog hjemme HC Odense med 29-28, mens Vejen tog en vigtig skalp med 32-31-sejren over Team Tvis Holstebro.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde