Viborg snupper stregspiller hos ligakonkurrent
Sara Hald skifter til sommer til Viborg HK på en toårig kontrakt. (Arkivfoto) Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Til sommer skifter Sara Hald til Viborg HK. Stregspilleren har været i Odense Håndbold siden 2018.
Stregspilleren Sara Hald skifter Odense Håndbold ud med ligakonkurrenterne fra Viborg HK.
Det meddeler viborgenserne på deres hjemmeside.
24-årige Sara Hald har skrevet under på en kontrakt, der gælder fra sommeren 2021 og to år frem.
En samlet pakke i Viborg overbeviste stregspilleren.
- Jeg har haft en god dialog med Jakob Vestergaard (Viborg-træner, red.), og jeg synes, at hans og klubbens ambitioner, træningsbetingelserne og rammerne lyder attraktive, siger Sara Hald til klubbens hjemmeside.
Jakob Vestergaard har store forventninger til spilleren, som siden 2018 har repræsenteret Odense Håndbold.
- Hun er en spiller, som vi selv har haft en del problemer med, når vi har mødt hende - primært for Odense. Jeg ser en ærgerrig stregspiller, som er god til at gribe bolden og god til at score mål, siger han.
Odense oplyser desuden i en pressemeddelelse, at Katja Johansen stopper i klubben efter indeværende sæson.
Det vides endnu ikke, hvor fløjspilleren fortsætter karrieren, men hun har skrevet under med en anden dansk klub, lyder det.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker