Viborg tager favoritværdighed i forårspremiere
Christian Sivebæk og Viborg sluttede efteråret på værst tænkelige måde, da man hjemme tabte til oprykningskonkurrenterne fra Vejle. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fredag aften ruller bolden igen i 1. division, hvor oprykningsjagtende Viborg tager imod Hvidovre.
Med sagaen om den hollandske fupfodboldspiller Bernio Verhagen parkeret i det danske retssystem, og for Viborg i fortiden, kan den jyske klub indlede jagten på oprykning fra 1. division fredag.
Hvidovre fra modsatte ende af tabellen kommer på besøg, og selv om premierekampe ofte kan volde problemer, så ved Viborg-træner Jacob Neestrup godt, at der ikke er plads til dumme pointtab i de resterende 15 spillerunder.
- Det er en svær hjemmekamp, men det er klart, at vi skal have de tre point, og det går vi benhårdt efter, siger Neestrup til klubbens hjemmeside.
Med 3-4-nederlaget til rækkens førende hold, Vejle, som afslutning på efteråret, gik viborgenserne på juleferie med fem point op til Vejle og to point til op til Fredericia på andenpladsen.
Da Superligaen fra næste sæson reduceres fra 14 til 12 hold, rykker kun ét hold fra 1. division op i år, så der er ikke plads til svipsere for Viborg.
Jacob Neestrup har også kunnet mærke på spillertruppen, at der nu er vigtige point på spil i stedet for halvkedelige træningskampe.
- Stemningen er blevet lidt mere intens og spændt de seneste dage, og sådan skal det være før en forårspremiere. Nu skal vi ud og spille om point igen, og så bliver presset også større, men vi glæder os sindssygt meget til at komme i gang, siger han.
På papiret bør oprykningsaspiranterne være favoritter mod Hvidovre, som er placeret lige under nedrykningsstregen.
Men holdet fra Storkøbenhavn er ikke en let opgave, mener Viborg-cheftræneren.
- Det er et besværligt hold at spille imod, og vi har stor respekt for dem. De er fysisk stærke, spiller meget direkte og har nogle erfarne spillere, som vi er opmærksomme på, lyder det fra Jacob Neestrup.
Kampen i Viborg fløjtes i gang klokken 18 fredag aften.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie