Viborg HK's håndboldkvinder har præsteret for svingende i denne sæsons Champions League-kampe. Det erkender træner Jakob Vestergaard, efter holdet søndag røg ud af turneringen.
- Vi må bare konstatere, at vi har været for svingende, og det går ikke på det her niveau. Nu står den på Cup Winners Cup, og det kan såmænd sagtens blive svært nok at vinde den, siger Jakob Vestergaard til hbold.dk.
Viborg skulle vinde med ni mål over HC Dynamo for at slutte på andenpladsen i gruppen. Men trods en forrygende anden halvleg, som blev vundet med 11 mål, manglede der til slut to mål for at sikre fortsættelsen i Champions League.
- Det er brandærgerligt, fordi vi var jo virkelig tæt på, men vi lavede lidt for mange fejl til sidst og fik nogle udvisninger, der gør, at det kun blev lige ved.
- Vores første halvleg var bestemt heller ikke god nok, og vi fik slet ikke fart i spillet, og vores forsvar var ikke ordentligt på plads, siger Jakob Vestergaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde