Viborg-træner ser Randers som guldkandidat
Foto: Scanpix / Morten Dueholm /Scanpix
Scanpix / Morten Dueholm /Scanpix
Når Viborg FF lørdag eftermiddag gør comeback i Superligaen med en hjemmekamp mod Randers FC, er det ikke bare en "almindelig" modstander, der venter.
Ifølge Viborg-træner Ove Christensen er Randers en af kandidaterne til at vinde guld i den kommende sæson.
- Mod Randers FC har vi fra start det, jeg kalder en bonuskamp. Randers er sidste års bronzevinder og en af guldfavoritterne i år.
- Og det er ikke noget, jeg siger for at lægge presset over på dem, for det er de. Det er et fænomenalt hold, de har fået samlet sammen, siger Ove Christensen til DR Sporten.
Randers endte sidste sæson på tredjepladsen, selv om klubben var oprykkere fra den næstbedste række.
Spørger man sig for hos Danske Spil, er oddssætterne dog langtfra enige med erfarne Christensen fra Viborg.
Den danske spiludbyder giver pengene 60 gange igen, hvis Randers vinder det danske mesterskab. Dermed deler Randers sjettepladsen på listen med AGF, der indledte sæsonen med et 0-2-nederlag til FC Midtjylland fredag aften.
Viborg og Randers møder hinanden på Viborg Stadion lørdag klokken 17.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde