Viborgs håndboldkvinder overtager teten i ligaen
Viborg var bedst, da holdet hjemme mødte FC Midtjylland i en direkte kamp om førstepladsen i kvindernes håndboldliga.
Viborg, som gav comeback til den tidligere OL-guldvinder Henriette Mikkelsen, styrede kampen og vandt med 29-26 - og det var der masser af årsager til.
Efter at hun ikke fik fat i noget som helst i kampens første minutter, kom målvogter Chana de Souza for alvor i gang og tog det meste. Svenske Isabella Gulldén scorede syv mål bare i første halvleg, og hun fortsatte i anden.
Og så var der for mange ting, som ikke lykkedes for FC Midtjylland i angrebet.
- Det er fandeme nu, I stepper op, råbte den synligt ophidsede og irriterede cheftræner Helle Thomsen til Midtjyllands spillere i en timeout bagud med 18-24 midt i anden halvleg.
Men det hjalp ikke. Selv om viborgenserne slappede lidt af i kampens sidste minutter.
Viborg HK's fysiske træner Kasper Danborg fortæller på klubbens hjemmeside, at spillerne har sat nye rekorder i fysiske prøver. Og de kan i hvert fald løbe, Viborgs kvinder.
Viborg har nu 32 point for 18 kampe i toppen af ligaen. FC Midtjylland har 31 point, mens Randers også hænger på med 30 point. FC Midtjylland og Randers mødes onsdag i endnu et topopgør. Viborg har Odense som modstander i sin næste kamp på tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned