Viborgs herrer dropper Anja Andersen
Anja Andersen får i første omgang ikke en lang karriere i herrehåndbold.
Den tidligere danske landsholdsspiller stopper senest efter denne sæson som talentudvikler og assistenttræner for Viborg HK's herrehold. Det oplyser Viborgs direktør, Peter Cassøe, til sporten.tv2.dk.
- Det har som sådan ikke noget med Anja at gøre, men vi har simpelthen bare ikke råd til at betale hendes løn længere, fordi vi ikke har fået den sponsorindtægt, vi havde regnet med at få ved at have hende ansat, siger Peter Cassøe.
- Det handler om ren økonomi, siger han.
Foreløbig er det meningen, at Anja Andersen fortsætter sit arbejde i Viborg HK sæsonen ud, men det kan ændre sig efter et møde senere på sæsonen.
Anja Andersen blev forud for den igangværende sæson ansat i klubben, efter at hun som træner for blandt andet Slagelses kvinder høstede store triumfer i både ind- og udland.
Anja Andersen har tre gange vundet Champions League med Slagelses kvinder, som hun også førte til tre DM-titler.
Siden har hun stået i spidsen for FCK Håndbolds kvinder, og i foråret blev det også til et kort ophold i rumænske Oltchim Valcea.
/ritzau/
Viborg HK stopper samarbejdet med Anja Andersen efter denne sæson. Et spørgsmål om økonomi, lyder det.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned