Viborgtræner savner effektivitet efter uafgjort mod FCK
For tredje kamp i træk måtte Viborg gå målløse fra banen, da holdet hjemme spillede 0-0 mod FC København.
Efter to nederlag i træk var der igen point til Viborg, da holdet spillede 0-0 hjemme mod de danske mestre fra FC København i Alka Superligaen.
Hjemmeholdet var under et tungt pres i store dele af kampen, men havde også muligheden for at bryde dødvandet på omstillinger, hvilket ikke mindst var tilfældet i første halvleg, hvor både Serge Deble og Jung-Bin Park ramte træværket.
Viborg-træner Johnny Mølby var tilfreds med det ene point, som opgøret kastede af sig, og roste sit hold for indsatsen.
- Det var en taktisk fin indsats, og en heroisk arbejdsindsats, vi leverede. Vi blev trykket i store faser af kampen, men i første halvleg fik vi skabt to gode muligheder, der kunne have givet os mulighed for at komme foran, siger Johnny Mølby.
Kampen var den tredje i træk, hvor viborgenserne måtte gå fra banen uden at have scoret.
- Jeg kunne godt tænke mig, at mit hold blev lidt mere målfarligt. Vi tabte to gange 0-1 mod AaB og Lyngby, hvor det var helt vanvittigt, at vi ikke fik scoret to-tre mål.
- Vi har skabt chancer, men hvis vi skulle have slået FCK, så skulle de have været sat ind, siger Mølby.
Hjemmeholdet modstå et vedvarende FCK-pres mod slutningen af opgøret, men det kom ikke som nogen overraskelse for Mikkel Rask, der blev kåret som Viborgs bedste spiller.
- De lagde et tungt pres på os i anden halvleg, men det vidste vi et eller andet sted godt, at de ville gøre. Men det var dejligt at spille til nul. Vi bliver jo matchet mod de bedste i Danmark, siger Viborg-anføreren efter opgøret.
Med det ene point er Viborg efter 12 spillerunder nummer 10 i ligaen og har seks point op til den sjetteplads, der giver adgang til medaljeslutspillet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned