Victor Nelsson og Galatasaray er tyrkiske mestre
Mauro Icardi scorede to gange, da Galatasaray tirsdag sikrede sig det tyrkiske mesterskab. Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix
Galatasaray er tyrkisk mester for 23. gang, og Victor Nelsson har spillet en betydelig rolle i sæsonen.
Den danske landsholdsspiller Victor Nelsson kan kalde sig tyrkisk mester.
Tirsdag aften vandt Galatasaray således 4-1 på udebane over Ankaragucu, og fem point ned til rivalen Fenerbahce før sidste spillerunde, kan holdet ikke længere hentes.
Nelsson spillede hele kampen, hvori den argentinske angriber Mauro Icardi scorede til både 1-0 og 2-1, inden Burak Yilmaz og Sérgio Oliveira slog sejren fast i anden halvleg.
Den danske stopper har spillet 33 af 34 ligakampe og har dermed en stor aktie i mesterskabet. Det samme kan ikke helt siges om landsmanden Mathias Ross, der også gør sig i det centrale forsvar.
Den tidligere AaB-profil har ikke fået et eneste minut på banen i ligaen, men har dog spillet to pokalkampe.
Mesterskabet er Galatasarays 23. gennem tiderne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned